Læs her om min tilgang til massage og krospterapi og om den passer til dig.

Jeg synes, sammenhængen mellem krop-sind er utrolig spændende, fordi jeg gennem mine mange års erfaring som massør har erfaret, at nogle spændinger i kroppen også har et psykisk aspekt. Der er her ofte en direkte forbindelse til vores følelsesliv eller vores stress respons. Ikke alle spændinger i kroppen er psykiske, men fysiske spændinger, kan påvirke vores psyke og gøre tage vores energi. Omvendt kan spændinger fra vores følelser, sætte sig som fysiske spændinger. For eksempel kan nakke-spændinger og spændings-hovedpiner, og nogle typer af hold i lænden eller lænde-spændinger, være opstået på grund af følelses-mæssigt stress.

Massage for mig handler derfor om både at afslappe kroppen og skabe ro i sindet. I min massage har jeg fokus på, hvordan forbedret bevægelsesmønstre samt mindfullness teknikker kan afhjælpe spændinger i muskler og nervesystem. Jeg giver gerne forslag til  nemme hjemmeøvelser til f.eks. nakke/skulderspændinger, samt vejledning i at selv-regulere sine følelser på en sund måde.

Jeg har arbejdet med massage og kropsbehandling i over 20 år. Jeg har studeret massage teknikker fra fysiurgisk- og sportsmassage, akupressur, rolfing, trigger point terapi og manuel terapi.

Jeg er også oplært i hawaiiansk lomi lomi massage af en massage-mester fra Maui, over en 12-årig periode.

I min praksis anvender jeg en kombination af teknikker, for at give den bedst mulige individuelle behandling. Vi starter altid med en kort snak om dine behov før vi går i gang med din behandling, og tilpasser den undervejs om nødvendigt.

Min massage kendetegnes ved at være dybdegående, ofte med gentagne flydende strøg. Jeg masserer altid med nærvær, ro og accept.

Jeg glæder mig til at tage i mod dig i klinikken.

Se behandlinger her https://www.comfortzone.dk/behandlinger/