Lomi lomi er en helkropsmassage, der stammer fra den del af Stillehavsøerne der også er kendt som "paradis-øerne" eller Hawaii. Lomi lomi er det hawaiianske ord for massage og betyder direkte oversat at skubbe, trække og ælte.
Metoden er en del af den hawaiianske livsfilosofi og åndelige tradition der kaldes huna. De store lomi og huna mestre har udviklet denne kropsbehandling og der er tradition for at gøre massage, hula-dans og healing til en kunstform.
Oprindeligt blev lomi massage betragtet som særdeles eksklusiv, da den var forbeholdt de kongelige. Dele af lomi´en blev også anvendt som led i hawaiianernes religiøse ritualer, for at genskabe forbindelsen til højere bevidsthedstilstande og som en forberedelse af kroppen til led-justeringer.
I dag er lomi massagen blevet tilgængelig for offentligheden og den vestlige verden og traditionen holdes stadig i live på Hawaii og verden over, som en af verdens smukkeste massageformer.
Lomi lomi er tydeligt inspireret af den hawaiianske natur og kultur. Massagens greb og bevægelser afspejler bølgernes rytmiske og vuggende natur, og stemningen der skabes udtrykker øernes blomstrende fauna og kulturens glade og kærlige mentalitet og livsform.
Hawaiiansk lomi lomi massage er således en dybdemassage, der skaber flow og overskud i sind og krop.
The Heartworks Method
Der findes flere linjer indenfor lomi lomi, afhængig af fra hvilken familielinje traditionen blev overleveret indenfor.
Jeg er blevet trænet og uddannet i traditionel lomi lomi efter The Heartworks Method, som er grundlagt af Sherman Dudoit og blev internationalt anerkendt. Sherman Dudoit er selv efterkommer af de kongelige og blev udvalgt og trænet af en af Hawaii´s sidste nulevende Kahunaer (lomi mester).
Heartworks lomi lomi anvender hænderne som et instrument for hjertet. Den adskiller sig således lidt fra andre lomi former hvor man bruger underarmene til at massere med og hvor massagen er akkompagneret af sang og enkle hula-dansetrin.
Under Heartworks massagen lindres muskelspændinger, opløses infiltrationer og der skabes et "flow" i kroppens kredsløb, nervesystemet og det lymfatiske system stimuleres. Dette giver forøget blodgennemstrømning og herved øges næringen til hvert enkelt lille celle i kroppen, samtidig med at ophobede affaldsstoffer fjernes.
Nyt fra comfort·zone
D. 26. juni 2011
Kursus i hawaiiansk massage. Kunne du tænke dig at lære traditionel HeartWorks hawaiiansk massage? Nu har du mulighed for at lære basis på en intro-weekend.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få mere at vide, eller skriv til info@comfortzone.dk
Få besked
Bliv løbende informeret om comfort·zone's tilbud og nye tiltag. Tilmeld nyhedsbrev.
Kontakt comfort·zone
Du kan bestille tid telefonisk på hverdage ml. 8-10 eller booke en tid med det samme. Behandlinger alle hverdage ml. 10-19.
Tlf. 70 20 77 07
kontakt@comfortzone.dk