Massage – dybdegående og afstressende

Pusterum, frirum og hjerterum – det mener jeg er massagens fornemmeste funktioner

Opdatering d. 27/8-2021: De seneste retningslinjer for corona i forhold til massage: Kravene til kunderne er, at de skal kunne fremvise coronapas.

Kravet om coronapas bortfalder dog fra d. 1/9-2021. Så hvis du booker tid efter d. 1/9-2021, behøver du ikke fremvise coronapas når du kommer til din massagetid.
MEN hvis du ikke er blevet vaccineret efter d. 1/9-2021, kræver jeg at du fremviser en negativ coronatest når du kommer.

Corona-retningslinjer:

Håndsprit: Når du ankommer til din massagetid, skal du starte med at spritte dine hænder af med håndsprit. Det står klar til dig lige når du kommer ind. Du kan også vælge at vaske hænder som det første. 

Holde afstand: Vi undlader at give hånd eller kramme, og vi skal så vidt muligt holde lidt afstand. Jeg foretrækker 1-2 meter afstand. Dette kan naturligvis ikke lade sig gøre under selve behandlingen. Kun før og efter. Jeg giver ikke ansigtsmassage i denne coronatid.

Mundbind: Jeg vælger stadig at bære mundbind for en sikkerheds skyld på grund af den meget smitsomme delta-variant. Jeg er fuldt vaccineret. Du som kunde behøver ikke bære mundbind længere, men må selvfølgelig gerne hvis du ønsker det. (Har du glemt dit mundbind, kan du få et af mig).

Grundig rengøring: Jeg overholder selvfølgelig alle sundhedsstyrelsens retningslinjer for covid-19, inklusiv grundig rengøring. Det gjorde jeg i forvejen, men jeg skruer ekstra op i denne tid. Jeg spritter alle overflader af, inklusiv dørhåndtag i mellem hver klient. Som altid skiftes lagner mellem behandlinger. Jeg lufter også ekstra meget ud mellem hver klient. Både for din og min skyld, og for alle de andre vi kommer i kontakt med bagefter. 

Sygdom: Du må naturligvis ikke få massage hvis du er syg, og slet ikke hvis du har corona symptomer. Bliv hjemme og bliv testet, hvis du har symptomer på corona. Min aflysningspolitik er fortsat mindst 24 timer før din tid starter. Men skriv eller ring hvis du har corona symptomer og 24 timers reglen er overskredet. Så finder vi ud af det.  

Har du spørgsmål, så tøv ikke med at tage kontakt. Det er vigtigt at du er tryg ved at få massage – også i denne corona tid.
Mobil 40 74 95 40. 


Book tid til en massagebehandling og parmassagekursus i
online booking systemet. 

Hvad jeg kan hjælpe dig med:

Mine behandlinger er for dig, som ønsker at komme af med dine spændinger og i bedre kontakt med din krop gennem massage.

Dig, som har muskel-spændinger og gerne vil af med dem (dybdegående massage). Dig, som er stresset og længes efter ro i kroppen igen – eller bare har brug for en pause til at lade op (afstressende lomi lomi massage). Dig, som er gravid og har trætte og ømme muskler (gravidmassage). Dig, som vil lære at forbinde dit hoved med din krop og dine følelser på en tryg måde, og blive bedre til at forstå samt arbejde med dine følelser (fordybende kropsterapi). Alle behandlinger foregår i min private praksis i København NV.

Jeg hjælper dig med at give slip på spændinger gennem massage behandlinger, med at øge din kropsbevidsthed, blive bedre til at samarbejde med din krop og samarbejde klogt med dine følelser.

Min tilgang til at arbejde med følelser er Dynamic Emotional Integration. Jeg har skabt et 6 ugers online kursus for kropsbehandlere og massører i intentionel empati, følelsesmæssig intelligens og selvomsorg. Næste hold starter d. 1. februar 2021. Læs mere her (dansk – scroll ned).

Jeg underviser også par i rygmassage på et intensivt 3 timers kursus. (Her skal vi også alle 3 bære mundbind). Du kan købe gavekort til kurset. Kontakt mig for mere information.

Jeg har 25 års erfaring med massage behandling og at lytte til kroppen med mine hænder. Jeg registrerer musklernes smertesignaler og tilpasser trykket så du ikke spænder mere op, men nemt giver slip. Din behandling tilpasses dig og din krops behov – hver gang.

Jeg glæder mig til at se dig!

Jeg kan i allerhøjeste grad anbefale Camillas massage behandlinger! Hun er fantastisk rutineret og dygtig - jeg har så sent som i dag fået endnu en fantastisk massage og føler mig helt født på ny! Giv dig selv en gave og book en massage nu!

Pavitra Athley

Afspændingspædagog

Kan varmt anbefale Camillas massage. Camilla masserer med nærvær og med en dyb respekt for klienten. De over 20 års erfaring som Camilla har som massør skinner virkelig igennem hendes håndværk. Du er med garanti i trygge hænder hos Camilla.

Michael Munck Jeppesen

Ejer, KBH Cykeltaxa

Kursus i par-massage

Kom på 3 timers kursus i at give din kæreste rygmassage

Bliv inspireret

Sådan arbejder jeg med massage

Læs her om min tilgang til massage og krospterapi og om den passer til dig. Jeg synes, sammenhængen mellem krop-sind er utrolig spændende, fordi jeg gennem mine mange års erfaring som massør har erfaret, at nogle spændinger i kroppen også har et psykisk aspekt. Der er...

læs mere

Min filosofi om velvære

Den bærende idé og min tanke med comfort·zone er at finde enkle, effektive og velgørende veje til at have det godt og være sige selv. Gennem individuelle behandlinger, træning og udviklingsarbejde, vil du kunne skabe større overskud og trivsel til hverdagen. Ikke blot...

læs mere

Om hawaiiansk lomi lomi massage

Lomi lomi er en helkropsmassage, der stammer fra den del af Stillehavsøerne der også er kendt som "paradis-øerne" eller Hawaii. Traditionel "old school" lomi lomi massage kommer fra Maui, Hawaii. Lomi lomi er det hawaiianske ord for massage og betyder direkte oversat...

læs mere

 

Adresse og åbningstider

Adresse
Camilla Jørgensen, Stærevej 21, 1. th, 2400 København NV

Åbningstider
mandag til fredag kl. 10-19.
lørdag og søndag kl. 10-16.

 

Comfortzonen

Pin It on Pinterest

Share This